Sukkerforum

Jeg bliver lidt skræmt engang imellem, når det går op for mig, at jeg og menneskerne omkring mig, glemmer at leve livet, men hellere stresser med at leve op til, hvad samfundet, medier, venner, familie, staten diktere er den rette måde at leve på.
Hvorfor er det, at vi så let glemmer alle glæderne og det, at vi var lykkelig i de fleste stunder, da vi var børn, i teenage årene eller begyndelsen på voksen livet?

Når jeg ser min søn på 3 år, blive begejstret over en papkasse, sne, lys, slik, kærlighed og omsorg, så tænker jeg ofte "Hvorfor gør vi voksne mennesker alt så vanskeligt at lide og elske?"

Undskyldningerne for hvorfor tingene ikke er, som vi gerne vil have de skal være i livet er mange. Det kan være det, at vi skal være voksne, ansvarlige, arbejdsomme.
Lejligheden/huset skal jo helst signalere, både indvendigt og udvendigt, at alt er "perfekt" og man har kontrol.

Hvor mange mennesker/familier har den kontrol, som de desperat forsøge at vise verden de har? Hvem tror i, der har det bedst?

Jeg oplevede engang en nevø, som kommenterede opførsel til min søns mor og jeg, da han selv var 16 år gammel. Moren til min søn og jeg drillede hinanden meget, vi lo, vi "slås", både fysisk men også psykisk og dette fik ham til at se på mig undrene og spørge "Hvorfor opføre i jer sådan? i jeres alder(læs:25) og når i er forældre, skal i så ikke opføre jer mere voksent?"

Dette skete for over 10 år siden, men jeg husker det, som var det igår. Hvorfor skal vi ændre på vores måde at agere på, at elske på, at vise kærlighed på, at trives på, fordi vi er blevet forældre eller ældre? Hvorfor skal vi afvige fra det, som gør os glade og lykkelige? Jeg føler mig ret overbevist om, at mennesker omkring os og vores børn,
vil sætte stor pris på, at vi forbliver de mennesker, som vi elsker at være, at leve på en måde, som gør os lykkelige.

Det er selvfølgelig klart, at man ændre sit fokus en del, når man bliver forældre, men jeg tror ikke på, at det har gavn for vores børn, når vores fokus bliver flyttet så meget, at vi ændre hele vores måde at være på, at leve på.

Mennesklig.

Siste svar Mon 20 Jan 2014 13:54 (2 svar)
Skjult ID med pseudonym sanning.

Mennesker er så enkle.
Vi vokser opp ved at vi blir fortalt hva som er meningen med ditt og datt, vi blir fortalt hvordan vi skal se på verdenen. Så blir vi tennåring og vi er så opptatt av hvordan verden ser på oss. Så da tyr vi til media, da er det media som forteller oss hvordan verden fungerer og hvordan vi skal oppføre oss. Så blir vi "voksne" da skal vi heve oss over media, da har vi bare normane igjen og det er dem som forteller oss hvordan vi skal oppføre oss. Men egentlig vet folk flest ikke hvordan man skal reagere og oppføre seg til en vær tid. Vi følger normene blindt. Vi skal ha hus, barn, dyr, bil og bra jobb innan vi er 30 år. Når faktumet er at dem fleste som bor i store byer ikke har råda til å kjøpe seg en leilighet, dem fleste gifter seg når man er over 30. Vi er så opptatt av hvordan andre ser ut, hva andre gjør at når vi selv kommer i sitvasjonen så føler man seg splittet og vet ikke hva man skal gjøre, fordi samfunnet forventer vi skal oppføre oss slik og sånn, men vi selv vil ikke gjøre det. Et eksempel på hvor forvridd og blindt vi følger normer "vi var på råfulla her en dag, klarte og stjele med oss et veiskilt" så er det ikke så uvanlig, heller ikke så galt, bare en morsom historie. MEN vist en kjendis gjør det, så er det en skandale på nyhetene over alt. Jeg sier bryt normane, men behold folkeskikken, så er alt du gjør menneskelig og normalt.